Indlæg ved Rotary sommermøde i Egeris d. 20.juni 2011
Egeris borgerforening har 2 vigtige opgaver og den ene opgave er sociale arrangementer og så men ikke mindst arbejdet med byudvikling –
kampen mod forfald og ”låsby syndromet” og arbejdet for bevarelse af bæredygtige elementer i landsbysamfundet.
Jeg nu gennemgå hvad vi har gjort, med udgangs punktet tilbage i 2005
Hvor vi holder 3 stormøder fordi forholdene i byen på det tidspunkt er ved at skrue sig ned og der er behov for at vende situationen – hvis vi ikke vil miste vores livsopsparing i vore huse – hvis først købere ikke
føler sig tryk ved at investere i et hus i Egeris – vil byen være dødsdømt. Og rotterne ville lige så stille flytte ind.
På disse stormøder blev der åbnet op
for alle ideer og bevidstheden om at vi alle må bidrage til at helhedsindtrykker i byen er ordentlig og ryddeligt .
Tidligere Borgmester John Christiansen havde udtalt at Egeris om landsby var kommunens perle – og nu ville
vi stå sammen om igen at få perlen til at funkle.
Vi arbejdede derefter med det mandat vi fik på disse stormøder og ide materiale vi havde fået omkring ønsket til aktiv byfornyelse.
Byting:
Første step blev kontakt og etablering af samarbejde med Videbæk Kommune - og
ideen til et Tingsted opstod – ud fra ideen omkring lokal selvbestemmelse og udvidet demokrati.
Som fysisk symbol blev Tingstedet etableret i 2005
Efterfølgende blev Egeris Vejledningen udarbejdet, indeholdende
alt det vi var blevet enige om på de 3 stormøder incl. SWOT analyse m.m. –
Efterfølgende udarbejdede Kommune i 2006 en landsbylokalplan nr. 104
Det lokal byting blev forankret
i Egeris Vejledningen og lokalplanen – efterfølgende tinglyst – en nytænkning omkring lokal selvbestemmelse som på det tidspunkt blev meget omtalt i offentlig regi.
Skak fonden støttede etablering
af tingstedet med 50 t.kr. – og Lokal historisk museum har stillet de fine granit sten til rådighed.
Møllegrunden
Ud fra tanken om at vi skulle få ryddet op og at vi skulle starte et sted hvor det virkelig battede noget – var Møllegrunden midt i byen et oplagt sted at starte og heldigvis var Leo Thomsen i salgshumør på dette tidspunkt.
Og vi købte grund og bygninger som beset for 250 t.kr. i 2006
Finansiering: Indenrigsministeriets byfornyelsespulje 100 t.kr. og Kommunens bidrag på 150 t.kr.
Oprydning og fjernelse af gl. foderstof/egeris
Mølle og stor blå industri hal – blev klaret via frivillig arbejde og ved salg af jernbuer og plader samt øvr. brugbart byggemateriale.
Efter aftalt enighed på et Tingstedsmøde, bad vi selv
Kommunen om at nedlægge genbrugspladsen som ikke pyntede i landskabet.
Efter oprydning blev området udlagt som rekreativ fællesområde, og så blev der ellers tænk en del over hvad vi kunne
bruge pladsen til.
Petang og beatch wolly blev forkastet vi kunne jo se hvordan disse anlæg stod og forfaldt oppe på Nr. Vium skole.
En overgang blev beton pladsen omdannet til skater plads – faktisk
en fin ide og det var en fornøjelse at se de unge drenge more sig med denne kunst - desværre så blev det også noget roderi – hvor andre unge brugte pladsen som samlingssted for drikkeri og så måtte vi rydde
op om søndagen.
Møllehytten:
I løbet af 2007 var vi klar over at der godt måtte ske noget andet end skaterbane og en studietur til Borbjerg
Mølle og den afrikansk Boma - var afgørende for at vi besluttede, at vi ville bygge en pælehytte –men hytten skulle være af gedin materiale og det var lige så vigtigt at hytten kunne bidrage til at forholdene i byen blev
skruet op som at den kunne tjene til social sammenhold.
Efteråret og vinter 2007 blev brugt på ansøgninger til fonde for tilskud til byfornyelse, social eksperiment og Klimaskærm samt projektering og tilbud på
Hytten.
Tilskud til projektet kom på plads og vi fik efter lang tid en byggetilladelse,
hvor vi havde været omkring overskridelse af skov og ålinie – og høringer af samtlige foreninger i Danmark.
Projektet startede i august 2008 og vi holdt rejsegilde d. 22. september.
Fra rejsegildet august 2008 og så frem til juni 2009 – blev der
brugt masser af frivillige arbejdstimer – og dem der ikke arbejde med at banke søm i, meldte sig på forplejningsholdene og der blev i week-ender serveret fælles morgenmad og frokost - det var hyggeligt men arbejdssedler til Lokale
og Anlægsfonden viste at der minimum blev brugt 484 timers frivilligt arbejdskraft – undervej meldte der sig også flere små og store sponsorer.
Finansieringen:
LAG landdistriktsmidler t.kr.
111
Friluftsrådet
t.kr. 55
Lokale og Anlægsfonden t.kr. 125
I alt 291 t.kr. i direkte tilskud – og så var der de største sponsorer med Scanflex med rullegardiner og Fibo Intercon med armering og alt
el arbejde, RKSK med vand og kloak. Øvr. var f.eks landmand med maskinpark og så alle vi andre der kunne bidrage med vores arbejdskraft.
Hele projektet fra Køb af grunden til hytten står færdig er opgjort
til 824 t.kr. – ud fra værdisætning af egenarbejde og værdien af sponser gaver.
NU
Efterfølgende har vi arbejdet med og indgået en aftale med
RKSK, hvor vi stiller hytten til rådighed for offentlig brug efter regler for restepladser. Mod at kommunen etablerede et offentligt toilet- samt passede plæne og toilet..
Vi har et projekt kørende med Poul Gregersen
ved RKSK naturformidling med sti til Vorgod å og udsigtstårn i Egeris Plantage.
Nu er det muligt for foreninger at bukke hytten via Kommunens hjemmeside i dagtimerne. I stil med reservationer på pladser ved Momhøje.
Og ellers står Egeris Borgerfoerningen for udleje til medlemmer til privat fester og foreninger til aften møder og arrangementer – hvor man vil gøre brug af vand, el og gardiner..
Afslutning:
Jeg vil slutte af med at sige at kampen mod landsby død og forfald – ikke er for sarte sjæle
Først skal der etableres en forståelse for at alle ikke kan stille gl. biler og algegrønne
camping-vogne ved hushjørnerne og at græsrabatter skal plejes og slås.
Dernæst er der arbejdet med at gøre omverdenen og i særdeleshed ejendomsmæglerne forståeligt at en naturskøn
landsby kan være et fantastisk godt bosted – selv om der ingen købmand er – hos os var det en befrielse den dag vi selv kunne vælge hvor vi ville handle.
Kampen for købmandshandlen tager mange steder
fokus fra det væsentlige - som nemlig er om det ser sådan ud at almindelig og ordentlige familier tør købe og restaurere et hus i landsbyen.
Vi håber og arbejder på med hjælp fra byfornyelsesmidlerne/puljen at få de værste utidssvarende huse ryddet af vejen – så de attraktive grunde mod skov og å bliver ryddet og kan blive solgt til nye naturelskende
familier.
- men vejen er lang –
-
- og den største udfordring ligger i at faldefærdige
og forsømte huse udlejes til en uhyggeligt høj husleje – til klienter, hvor huslejen betales af Kommunen.
-
- Og dermed bliver
det dyrt at købe sådan et hus fri - og meget lidt attraktiv for ejeren, at få huset ryddet af vejen. Denne problematik er dagspressen fyldt med lige nu.
Jeg håber at I hermed har fået et
lille indblik i arbejdet i en Byudvalg og Borgerforening i en lille landsby.
Tak for ordet
Bente Dahl