Historiske oplysninger


Landsbyen Egeris er grundlagt, hvor Egeris Mølleå løber ud i Vorgod å, og Egeris er sandsynligvis den ældste bebyggelse på egnen.

Egeris er første gang nævnt i Lundenæs Jordebog i 1498, men Nr. Vium kirke fra 1100-tallet viser, at der har boet folk her længe før, og fund fra både stenalder, bronzealder og jernalder peger da også tusindvis af år tilbage.


Selve navnet Egeris fortæller, at der har været et egekrat ved åen. Sammenløbet af Vorgod å og Egeris Mølleå var et naturligt centrum og Egerisgård er utvivlsomt den ældste af de nutidige bebyggelser. Egeris Mølle kan føres tilbage til 1625, og her omkring opstod det lille samfund. Beliggenheden gjorde dengang Egeris til et vigtigt knudepunkt på den Slesvigske vej, hvor studedrifter nordfra overnattede, og Egerisgård og Egeris Mølle servicerede med græsning, mad og natteleje, så der opstod lidt krodrift og købmandshandel begge steder.


Egnen var, som hele Jylland, meget skovfattig, men i 1828 blev den første nåletræsplantage i miles omkreds plantet i Egeris. Engvanding styrkede det voksende landbrug og mindre håndværksvirksomheder og forretninger opstod. I årene omkring 1870 blev Egeris Plantage anlagt. Nr. Vium Mejeri blev stiftet i 1907 som følge af mange nye landbrug.


En periode der i særlig grad kom til at præge Egeris, var brunkulstiden fra 1914, men specielt under og efter anden verdenskrig, helt frem til 1955. Der blev gravet brunkul flere steder i nabolaget, og folk strømmede til egnen for at arbejde med brunkulsgravning, så indbyggerantallet blev voldsomt forøget. Det satte dengang sit præg på Egeris med mange midlertidige boliger, pensionater og gode tider for håndværk og handel. Efter den tid normaliserede indbyggertallet sig, midlertidige boliger blev nedrevet, medens andre blev forbedret og stadig findes.


Egeris Borgerforening blev stiftet i 1949 og havde som hovedformål at varetage borgernes interesser. Borgerforeningen fik etableret gadebelysning og fik stoppet forureningen af Egeris Mølleå og de deraf følgende miljøgener fra udledning fra en kartoffelcentral i Videbæk. Siden er det gået slag i slag med forbedringer af byen, blandt andet et samarbejde med Transformatorforeningen og Videbæk Kommune om jordlægning af elkabler, og etablering af rabatter med træplantning. Fra 1970 har der været en ny vækstperiode med udstykninger, nye byggerier og gader. Denne udvikling fik Borgmesteren til at udnævne Egeris til ”Kommunens perle”, en status man gerne vil bevare i Egeris.