Møllehytten i Egeris, regler for brug, reservation og leje
Egeris Møllehytte ejes af Egeris Borgerforening, og vedligeholdes og administreres
af medlemmerne, men kan efter nedenstående regler bruges af andre end ejerne.
Hovedformålet med reglerne er at glæde flest mulige med besøg i vor smukke Møllehytte ved Egeris Mølleå, og samtidig
sikre Borgerforeningens ejendom mod misbrug, samt sikre ro og orden i Egeris.
Der er fire forskellige grupper af gæster som vi gerne stille Møllehytten til rådighed for:
1. Rasteplads:
Vi har aftalt med Ringkøbing-Skjern kommune, at vi stiller Møllehytten til rådighed for publikum efter gældende regler for ophold på offentlige
rastepladser, mod at kommunen holder toilettet konstant åbent for alle, og bidrager til vedligeholdelse. Dog må man ikke bruge rullegardinerne, strøm og vand, da disse ting er udenfor aftalen med kommunen.
Så
man er hjertelig velkommen til at holde ind, såfremt Møllehytten ikke er optaget.
2. Reservation på hverdage 09.00 - 16.00
Institutioner,
skoler og foreninger kan reservere Møllehytten inden for dette tidsrum, på RkSk's elektroniske kalender.
Rullegardiner må ikke bruges da disse er udenfor aftalen med Kommunen. Til gengæld er
reservationen gratis. Der er bus parkering på betonpladsen, med uhindret adgang til toilettet.
3. Borgerforeningen udlejer til foreningsmøder
Der
udlejes til foreninger som afholder møder/arrangementer af kortere varighed (max 4 timer) dog ikke til deciderede fester med musik. Lejen er 300 kr., og man må bruge rullegardiner så man er sikret mod storm og regn, og der er adgang til
strøm og vand. Hytten skal afleveres opryddet umiddelbart efter endt arrangement.
Ring Ole Jensen på 97178403, og få skriftlig kontraktaftale.
4. Udlejning til Borgerforeningens medlemmer
Møllehytten kan lejes af Borgerforeningens medlemmer til private fester og arrangementer. Prisen er 500 kr. og inkluderer lys og vand samt brug af rullegardiner. Man
kan aftale adgang til borddækningdagen før, ligesom man har rådighed over Møllehytten dagen efter til oprydning og rengøring indtil kl. 12.00.
Ring
Ole Jensen på 97178403, og få en skriftlig kontraktaftale.
Med venlig hilsen
Egeris
Borgerforenings bestyrelse og byudvalg